Menu

Niels Erik Laursen – æresmedlem i Viborg FF

image
03. april 2026 kl. 12:23

Niels Erik Laursen – æresmedlem i Viborg FF

På generalforsamlingen den 26, marts 2026 blev Niels Erik Laursen tildelt Viborg FF,s æresnål.

Niels Erik har efter ca. 45 års frivilligt arbejde i klubben valgt, at det nu er tiden at stoppe.

Niels Erik blev indmeldt i VFF i 1956 som drenge spiller og har siden da været i klubben, hvor han har udført mange forskellige jobs.

Ud over selv at have spillet har han i mange år været holdleder i både senior og oldboys afdelingen.

I 1984 blev han ansat i proff. bestyrelsen (ApS) som dengang hørte under amatør afd. Det var ifm opstart af betalt fodbold i VFF. Han stod for udbetaling af løn, regnskaber m.v. frem til 1987.

I 2005 kom han i bestyrelsen for amatør afd. hvor han var kasserer/bogholder helt frem til 2017. Her trådte han ud af bestyrelsen, men fortsatte som bogholder frem til d.d., hvor han nu ønsker at stoppe, idet vi overgår til nyt bogføringssystem.

Niels Erik Laursen har tillige varetaget kontroltjenesten på Viborg stadion gennem 45 år, heraf mange år som leder af kontroltjenesten.

Niels Erik er tillige kendt for at holde festlige beretninger, når regnskab blev fremlagt, ligesom han altid har været en festlig taler til diverse arrangementer.

Vi siger Niels Erik mange tak for tro tjeneste igennem 45 år i Viborg FF og tillykke med æresnålen.

 

Luk